Mig og bloggen






Denne blog tager udgangspunkt i, hvad jeg lige går og laver. Jeg regner med, at hovedfokus bliver min kreative side, som for alvor fik et kæmpe boost i forbindelse med min mors død i maj 14'. Hun var et meget kreativt menneske, og jeg er vokset op med hendes og min mormors flotte, skøre og sjove påfund - de strikkede, hæklede, syede (især patchwork), lavede papirklip, og MANGE nisser. Min mor nåede at lære mig en del om strikning; men jeg har meget at lære. Heldigvis har jeg stadig min søde mormor til det. Jeg lærte at hækle for mange år siden som teenager; men mistede hurtigt interessen ( hvorfor mon? ;) ). Min interesse for hækling opstod igen imens jeg sad ved min mor på sygehuset. Nu er jeg derfor fast besluttet på at mestre dette håndværk og ære min mors minde.


Kort om mig:

  • Jeg er 25 år gammel
  • Jeg bor i København; men kommer fra den jyske hede
  • Jeg er pt. på orlov fra mit studie pga. min mors sygdom og død. Nu går jeg og overvejer, hvad jeg skal
  • Jeg arbejder i butik 
  • Jeg elsker at tage flotte billeder - følg mig på instagram: @janniehelle
  • Kommer jeg forbi en genbrugsbutik eller et loppemarked, kan syv vilde heste ikke holde mig fra at tage et kig. Mit hjem må kun fyldes op med dejlige, gamle ting :)
  • Og så kan jeg slet ikke stå for smukke blomster. Jeg ville ønske, jeg havde en have!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar